Menu

Så skal der betales kontingent for foråret 2017

image
webmaster
04. februar 2017 kl. 14:54
Husk at betale kontingent

Så er det igen tid til at betale kontingent, denne gang for foråret 2017, dvs. for perioden fra 01/01 - 30/06 2017.


Sådan betaler du
Gennem nogle år har vi i Fjordager Idrætsforening benyttes os af medlemssystemet Conventus, hvor du selv skal gå ind på fodboldafdelingens hjemmeside under topmenuen "Medlemsskab" og vælge punktet "Holdtilmelding forår 2017". Her skal du registrere dig selv eller dit barn, og herefter betale med dankort. 
I forbindelse med den seneste registrering fik du tilsendt en mail med brugernavn og kode, hvis du bruger dette slipper du for igen at indtaste de mange oplysninger.

Kontingentsatser
Kontingentsatser for foråret 2017 kan du se på hjemmesiden. De er de samme som i efteråret 2016.


Oplysninger der skal registreres
Er det dit barn du betaler kontingent for, så vær opmærksom på, at det også er oplysninger for barnet der registreres, dvs. navn og fødselsdato. Mailadresse og telefonnummer på ungdomsspillere skal være forældrenes, da vi bruger disse kontaktoplysninger til eventuelt at komme i kontakt med forældrene.

Hvis man ønsker flere mailadresser på samme person skal disse adskilles af et komme. Fx. Adresse1@mailtest.dk, adresse2@mailtest.dk.

Betaling med dankort
Har du ikke et dankort, kan betaling ske på foreningens kontor i Fjordagerhallen. Kontorets åbningstid finder du har på foreningens hjemmeside: http://fjordager-if.dk/om-os/kontoret/ . Kontoret har tlf.nr. 66108404 - tjek eventuelt om kontoret er bemandet, inden du begiver dig derhen.

Betalingsfrist
Fristen for betaling af kontingent for foråret 2017 er: 10. februar 2017, herefter påtænker vi at tillægge kontingentet et gebyr på 50 kr. 

Spillere der ikke er registreret i systemet fra denne dato kan ikke få lov til at deltage i træning eller kamp.

I 2014 tog DBU et nyt system i brug, der gør at spillere der ikke er registreret som medlem, ikke kan anvendes i kampe, idet trænere og holdledere skal registrere spillerne til de enkelte kampe/stævner vi et nyt it-system/Apps. Derfor skal vi også ajourføre dette system. I forbindelse med, at vi foretager ændringer på et medlem, kan det forekomme at man får en informationsmail fra systemet "Spillerregistrering"

Udmeldelse og spillercertifikat
Var du medlem i fodboldafdelingen i efteråret, og ønsker du ikke længere at være medlem skal du meldes ud. Udmelding sker ved at sende en mail til udmeldelse@fjordagerfodbold.dk .

I mailen skal der oplyse følgende: Navn på personen der udmeldes, fødselsdato og år, adresse, hold man sidst har spillet på, navn på træner/holdleder. Telefonnummer, og meget gerne en grund til udmeldelsen. I emnefeltet skrives: "Udmeldelse fodbold"

I forbindelse med DBUs nye registreringssystem, er der også et nyt system til udlevering af spillercertifikater klubberne imellem. Det betyder, at din eventuel nye klub skal anmode Fjordager om, at få overført spillercertifikatet. Vi overfører først certifikater til andre klubber, når medlemmet har meldt sig ud af fodboldafdelingen!


Træningstider udendørs:
På fodboldafdelingens hjemmeside vil der komme en oversigt over hvornår de enkelte årgange/hold officielt starter op udendørs efter vinteren. Så følg løbende med på hjemmesiden www.fjordagerfodbold.dk. Der kan også komme besked om dette på fodboldafdelingens side på Facebook. Så gå ind og følg vores side, så du automatisk får besked når der lægges nyheder op.

Er du i tvivl om hvornår dit/eller dit barns hold starter op så tag kontakt til trænerne for årgangen. Kontaktoplysninger finder du også på hjemmesiden.

Spørgsmål og henvendelser
Har du spørgsmål eller kommentarer til denne mail bedes du sende dem til mail@fjordagerfodbold.dk, så er vi sikre på at en af os fra bestyrelsen der tager sig af din henvendelse.


Mange fodboldhilsner 
Fodboldbestyrelsen

P.S. BEMÆRK, AT NÅR DU TILMELDER DIG FODBOLD I FJORDAGER IF. INDGÅR DU OGSÅ I ET FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB. DERFOR FORVENTER VI OGSÅ, AT SENIOR/OLD BOYSSPILLERE OG FORÆLDRE TIL UNGDOMSSPILLERE HJÆLPER TIL VED DE AKTIVITETER DER VIL VÆRE I LØBET AF ET KALENDERÅR. SAMT HJÆLPER TIL MED FX. TØJVASK, KØRSEL TIL UDEKAMPE M.M. 

Luk