Menu

En flot afsked - et ærgeligt resultat

image
webmaster
18. juni 2016 kl. 08:47
Afsked med Peter og Andreas og nederlag til Otterup

Fredag aften blev sidste kamp i forårets Albaniserie spillet, hvor modstanderen var Otterup. En kamp der fodboldmæssigt ikke havde nogen betydning for nogle af holdene.

Som så mange gange tidligere i foråret stod vores spiller ikke til alle 90 minutter og kampen endte med en sejr til Otterup på 4-2, efter vi havde ført med 2-0. Så nu står den efter sommerferien på serie 1 fodbold på Fjordager stadion.

Men mange mennesker var denne sommeraften (med rigtigt dansk sommervejr!) mødt op på Fjordager stadion, og de fleste kom nok for, at tage del i afskeden med to Fjordager legender, nemlig cheftræner Peter Christensen som siden 2008/09 sæsonen har være en del af trænerstaben for vores bedste herrehold, og så Andreas Haas som til seniorformand Stiven Pedersen store overraskelse var udtaget til sæsonens sidste kamp, og dermed kunne nå kamp nr. 425 i Fjordagertrøjen!

Stiven havde dagen igennem arbejdet på, at få produceret endnu en trøje til Andreas, nu med 425 trykt på maven, idet der var fremstillet en med de 424 kampe!

 

Udover de to vi sagde farvel til, var der også blomster til jubilar Jesper Kildegaard Augustinus, der i Aarup havde spillet kamp nr. 100 på 1. herre. En flot præstation, når man tager i betragtning at "Kilde" også har været rundt til andre klubber på øen. Men dejligt, at endnu en "fjordagerdreng" når denne milepæl som seniorspiller.

En stor tak til alle spillerne der trods alt, har kæmpet for points hver eneste uge her i foråret, en kamp der desværre var forgæves - men flot gået. Og en stor tak til de fremmødte tilskuere, tak til ungdomsspillerne fra Talent Holm Teknikskolen der sammen med bolddrenge/pige ledsagede spillerne på banen.

 

Se endnu flere billeder fra aftenen i billedoversigten nedenfor!

Luk