Menu

Cheftræner til U17/16 på plads

image Sherif Mermer
webmaster
19. juni 2017 kl. 13:28
2-årig aftale indgået med Sherif Mermer

Det er med stor glæde, at Fjordager If Fodbold kan offentliggøre, at Sherif Mermer bliver cheftræner for U16/U17 årgangen efter sommerpausen.

Fjordager har ingået et 2-årigt samarbejde med Sherif, der efter sin tiltrædelse mod sæsonafslutningen som træner for U15 har gjort et fremragende stykke arbejde.

Sherif har befundet sig godt sammen med drengene, og ser et stort udviklingspotentiale i truppen, som han glæder sig til at arbejde videre med.

Sherif bliver samtidig Sportskoordinator for børn- og ungdom i Fjordager If Fodbold. Her vil hans arbejde primært have fokus på trænings- og udviklingsmiljøet for vores spillere og coaching af trænere.

Fjordager har ambitioner om, at udvikle vores succesrige børne- og ungdomsafdeling yderligere, og i det arbejde kommer Sherif til at spille en vigtig rolle.

Sherif har stor trænererfaring fra både børne-, ungdoms-, og seniorfodbold. Han har senest trænet U17 division i Næsby, og har desuden være træner i Fynsserien for Marienlyst.

Derudover har Sherif gennem sin trænerkarriere erfaring med udvikling af børne- og ungdomsspillere, hvoraf flere hold under hans ledelse har spillet på øverste hylde.

Sherif Mermer kender ovenikøbet Fjordager, hvor han for en del år siden har været ungdomstræner for nogle af vores nuværende talentfulde U19-spillere.

Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet og gensynet med Sherif, nu med endnu større trænererfaring i bagagen. Sherif har også teorien på plads, da han har erhvervet DBU B-licens.

 

Stort velkommen tilbage i Fjordager IF til Sherif Mermer!