Menu

Freddy runder de 250 kampe

image
webmaster
17. maj 2018 kl. 12:28
Kom og hyld jubilaren i kampen mod Ubberud

Fredag aften er det Ubberud der gæster Fjordager stadion. Der er kampstart kl. 18.45.

Aftenens modstander er et af de 4 hold vi har tabt til i denne sæson. Ubberud ligger lige over nedrykningsstregen og vil komme til Fjordager for, at kæmpe for mindst det ene point., så det kommer tætter på en redning.

Efter de seneste flotte kampe mod topholdene fra Glamsbjerg og Bogense, samt pokalsejren mod Korup, bliver det spændende at se om spillerne kan følge op på den flotte stime.

 

I aftens kamp vil der være en jubilar, idet Jens Frederik Rasmussen spiller turneringskamp nr. 250 på Fjordagers 1. hold. Han debuterede helt tilbage i 2000, og det er ganske flot med så mange kampe for os i Fjordager, når turen som senior også har været forbi Dalum, B1909, Otterup og Marienlyst. Han er ungdomsspiller fra Dalby IF og spillede de sidste ungdomsår på elitehold i B1913.

Kom og vær med til at hylde den aldsidige jubilaren, der spiller hvor træneren ønsker det! Han er med de 250 kampe nu blandt de 10 spillere der har spillet flest førsteholdskampe i klubben.

Stort tillykke og tak for den foreløbige indsats.

 

PS. Næste modstander i pokalen bliver ØB på udebane. Se på hjemmesiden eller i DBUs fodboldapp hvornår holdet spiller denne kamp

 

Du finder den i App store eller på Android-store