Menu

Pigeraketten 2023

image

Mandag den 8. maj 2023 lander DBU Pigeraket på banerne ved Fjordager Fodbold i Seden.

Selvfølgelig spiller piger fodbold

… og Fjordager vil gerne have flere af de lokale piger ud på banerne. Derfor inviterer de, sammen med DBU, alle piger mellem 5 og 11 år til Pigeraketten. Det bliver tre timer fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteter! Alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage og det kræver ingen tilmelding.

Jorden begynder at ryste. Motorerne larmer. Raketten er klar til afgang! Den 8. maj lander Pigeraketten på Fjordagers baner, og der er masser af plads. Besætningen, der består af frivillige fra klubben og DBU’ instruktør, står klar kl. 17.00-19.30 til at tage i mod piger mellem 5 og 11 år, der har lyst til en sjov dag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af fantasifulde lege og aktiviteter.

Pigerne skal blandt andet forbi Mælkevejen, Saturn og Solen og klubbens frivillige er med til at guide hele vejen igennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset. Mor og far er naturligvis velkomne til at være til stede til det hele, og når Pigeraketten er veloverstået, er der masser af information at hente om dét at være medlem af en fodboldklub.

Har din datter og hendes veninder lyst til en dag i stjernernes tegn, så er det bare om at møde op hos Fjordager IF den 8. maj klokken 17.00

Husk at medbringe en ordentlig gang godt humør, masser af gå-på-mod, vandflaske og tøj til at bevæge sig i.

 

Vil du vide mere så kontakt Pigerakettens chefpilot i Fjordager : 

Henriette Busch-Mortensen, tlf. 31 32 48 03 mail: piger@fjordagerfodbold.dk

 

 

HOVEDSPONSORER

;

Næste kamp DanmarksserienHerre-DS 2023-24 • Pulje 3

Ude mod
Dalum IF
1. apr
Kl. 13.00
Rema 1000 Park - Dalum
Herre-DS 2023-24 - Pulje 3
Luk